Udstilling i Galleri IC

Den 20. okt. 2016

Mødet med prinsesse Nausikaa

I Odysséen skyller Odysseus på et tidspunkt i land på Faiakernes ø. Faiakernes samfund fremstår i fortællingen som et ordenssamfund i modsætning til de mange mærkelige steder Odysseus har besøgt forinden. Han bliver fundet af prinsesse Nausikaa, der råder og hjælper ham. Hun tager ham med til kongens palads og der fortæller han om sine oplevelser.

Min indre rejseaktivitet foregår på forskellige bevidsthedsplaner og følger forskellige mytologiske linjer. Det lyder måske opblæst, men betyder bare, at jeg genkender forskellige arketypiske fortællinger og symboler i mine umiddelbare omgivelser og sammenholder indholdet, så det giver mening for mig. Genkender min bevidstheds indhold i den fysiske og sansebare verden. Jeg gør det ud fra devisen ”Det tænker i mig og verden er min tænkens indhold”. Der hvor min bevidsthed er fokuseret, viser mønstrene sig omkring mig som et meningsfyldt spejl. Ikke kun nuet og nutiden, men også fortid og fremtid bliver nogle gange synlige. En form for samtidighed. Et galleri er et rigtigt frugtbart sted at bedrive den slags øvelser.

For mig er Odysséen fortællingen om en individuationsrejse. Jeg ser Odysseus rejse fra en ø med en sø med en ø med en sø osv. Ringformede øer og søer inden i hinanden. Odysseus rejser i en indadgående spiralbevægelse. Han rejser forbi sirenerne og vil passere dem igen og igen. Lige så med Skylla og Karybdis. Han rejser fra troldkvinden Kirkes ø uden rigtig at forlade den. Lokaliteterne er billeder på sider af Odysseus psyke. De er ubevidste arketypiske mønstre, der styrer ham. Han bliver bevidst om dem og bringer dem under kontrol, men de forsvinder ikke. Hans tab af mandskab under rejsen, er billedet på de ubevidste sider af ham selv, som agerer og reagerer på de arketypiske mønstre. Del-personligheder, som efterhånden integreres i Odysseus sind. Også jeg befinder mig i samtidighed hos Kalypso, på Kirkes ø, sejlende ud for sirenernes kyst og mellem Skylla og Karybdis.

Galleriet i Thisted Musikteater er et fantastisk billede på solguden Apollons ø. Apollon, guden for musik og teater. Alt hvad jeg fortæller om, er langt mere konkret og bogstaveligt til stede end jeg næsten selv tør tro. I glasburet ved B-indgangen på vestsiden af Apollons Ø, sad jeg en aften og snakkede med en mand og en kvinde. Vi sad i mit symbolske "hjem". Fundamentet for mit selv. På et vindue var der opsat en tegning, som viste en planlagt ombygning med fjernelse af glasburet og indretning af en ny hoved-indgang på stedet. Jeg lagde mærke til kvindens navn, som havde en række betydninger. Mørkhåret eller mørk teint eller født om natten – eller ”mørk skønhed”.

Nogle dage senere. I gallerigangen, Musikteaterets bagindgang, på det sted, hvor månen stod ved min fødsel og åen løber inde under gulvet og forsvinder ind under muren, hang et billede af en havfrue. Senere kom endnu en havfrue i krakeleret glas til. Imellem nymferne havde et gult fad fundet sin plads. Jeg formodede, at der var tale om flodnymfer. Poseidons afkom. Jeg kendte alderen på den ene havfrue og med det gule fad som Jupiter, der stod præcis på grænsen mellem Skytten og Stenbuk ved min fødsel, kunne jeg skønne vinklen mellem nymferne til godt og vel 20 grader. Med lidt hovedregning og kendskabet til, at planeten Neptun flytter sig på himlen med godt to grader om året, beregnede jeg, at glas-nymfen måtte være 27-29 år. Så gik jeg op i galleriet og kikkede på min fremtidslinje – stik øst. Linjen vender ud mod baggården bag galleriet. Den peger på Stjernetegnet Jomfruen og det som kaldes mit 11.hus. Det er området for venskaber, fællesskaber, håb, drømme, fosterbørn m.m. Jomfruen har med orden og struktur at gøre og forbindes med hjerte-chakraet.

Sjovt nok, så er det sådan, at galleriets ”venner” stort set altid kommer ind i galleriet via døren til baggården. Alle engagerede i forskellige fællesskaber. På den østvendte væg for enden af fremtidslinjen hænger et maleri med titlen ”Drøm med mig”. På podiet under maleriet står en lille bronze-skulptur, som forestiller et dansende par. En anden bronze-skulptur viser et venne- eller kærestepar. Bronze er forbundet med den skumfødte og forføriske Afrodite. Imellem skulpturerne er der anbragt et lille mørkt fad lavet af palisander. Palisander – endnu et symbol på hjerte-chakraet. På fadet ligger to æbler. Måske en slags ”forbudte frugter”. Jeg kikker om på den anden side af væggen mellem ovennævnte og vores lille køkken. Ca. 8 grader til højre står en glasskulptur i klare blå farver placeret på en fod, der minder om en en klippe. Ved siden af den står et par blomstrende orkidéer. Minder om Hawaii. Glasskulpturen viser en surfer, som suser hen under en kæmpebølge. Lidt længere til højre står kaffemaskinen med kaffebeholdningen i skabet oven over. Bag mig har jeg en ”Svane” i krakeleret glas – commitment! Glas hører under Poseidons forførende illusioner. På et tidspunkt mellem snakken i glasburet sidst i september og ferniseringen af min udstilling den 20. okt. har min kompagnon flyttet glas-nymfen ind i et rum nærmere korset i galleriets centrum. Samme vinkel. Som et tegn på, at nymfen er kommet nærmere.

Til ferniseringen kom ”vennerne” og fik en kop kaffe og et glas vin eller to. Næsten alle kom ind ad bagvejen - fra øst. Jeg havde dagen i forvejen købt de sædvanlige økologiske kaffebønner og en ekstra pose ”tilfældige” bønner i forbifarten. En af gæsterne giver mig et tip om, at en mand vil komme med en ung kvinde, som gerne vil se udstillingen. En meget smuk ung kvinde træder ind ad døren. Hun er colombianer, 28 år, født om natten, mørk teint og mørkt hår. Hun danser blandt andet ballet (bronze-skulpturen). Er født i stjernetegnet Jomfruen. Bor ikke langt fra ”Cold Hawaii” (surfer-skulpturen). Hun er efter sigende vokset op i et ”Palads” i Bogotá og er af velstående familie. Navnet betyder værge eller hjælper. Efterfølgende måtte jeg lige lave et tjek på den ”tilfældige” ekstra pose kaffebønner, som jeg havde grebet i forbifarten. Colombianske naturligvis!

Næste "turning point" er Faiakernes ø. Det ligger lidt ude i fremtiden. Først skal det sidste skib og mandskab gå til grunde i stormen efter Apollons ø. Odysseus overlever som den eneste og kun ved guddommelig indgriben - og altid ved hjælp fra kvinder. I ti døgn driver han rundt på havet før han bliver fundet af Nausikaa. Måske de ni døgn, det tager Kentauren Chiron at dø efter, at han har taget pladsen for titanen Prometheus. Prometheus er blevet lænket til en klippe ude i Kaukasus bjergene, som straf for at have stjålet ilden fra Olympen. Han kan kun komme fri, hvis en anden vil tage pladsen.