En verden af døre ved
Vejs ende
Kisten
Kisteudsmykningen blev udført i forbindelse med bedemand i Skive, Søren Boudigaards bog "Kunsten & Diamanten - løsner op for tabuet om døden". Bogen indeholder skriftlige bidrag fra en række personer, om det at skulle herfra en skønne dag, om døden og afslutningen og om tabuet "døden", men også om livet og tiden før døden.
Vi var tolv kunstnere, der fik tilbudt en kiste hver, som vi frit kunne udsmykke. Kisterne er efterfølgende i billedform blevet anvendt som motiver i en kalender, samt i "Kunsten & Diamanten". Desuden har de været udstillet forskellige steder.
En usynlig drejebog....
I min forestillingsverden er livet et stort kredsløb. Vi fødes ud af naturen som en del af det store univers ind i det, vi kalder virkeligheden. Vi lever og sætter spor i denne virkelighed en tid lang, for da at dø og igen indgå i den store helhed.
For mig er det at fødes ind i menneskelivet, som at træde ind på en teaterscene, udstyret med en personlig, men skjult drejebog. En indstuderet rolle, der fra det ubevidste sinds dyb fører mig gennem oplevelsen af mit livs muligheder.
Uden kontraster, intet liv. Derfor valgte jeg at udsmykke min kiste med:
"En verden af døre ved Vejs Ende"!
Hogager Kirke - 13. august 2025
Den 13. august 2025 blev min mor begravet på Hogager Kirkegård. Hun kom til at ligge ved min fars side oppe i "Kejserhede" i den nye del af kirkegården.
Min oldefar gav i sin tid et stykke jord fra Vestergaard til et kirkebyggeri i Hogager. Kirken blev bygget og indviet i 1898/99. I 1999 var min far med i beslutningsprocessen, da kirken i anledning af 100års jubilæet skulle friskes lidt op.
I julen 2000 var min familie samlet hos mine forældre. Sammen gik vi en tur ned gennem byen og over kirkegården. Min far pegede ved den lejlighed på det stykke græs han gerne ville stedes til hvile i. Fjorten dage senere lå han der - i den jord han som dreng havde pløjet med hestespand.
Min fars slægt kom til Vestergaard i 1803. De tidligere beboere på gården mistede i 1801 deres eneste søn, som blev dræbt af lynet.
I min barndom hørte vi ofte fortællinger om forfædrene og om livet på gården og i tørvemosen. Om folk, der søgte husly eller kaution for lån eller de kom for at hente post og læse aviser. Af fortællingerne fremgik det, at før min fars slægt kom til, var det en anden gren af Vestergaard slægten, der ejede gården.
Så, en skønne dag for mange år siden bankede det på døren hos mine forældre. Det var en slægtsforsker, som ville sælge min mor en bog om hendes forfædre. Min mor studerede bogens indhold en tid lang og jeg kan stadigvæk høre min fars irritation: "Hun sidder og tæsker i den slægtsbog hele tiden"!
Det viste sig, at min mors slægt havde ejet/drevet Vestergaard i mindst 4 generationer før min fars slægt kom til. Fra (måske før)1674 og til 1801 (1803 iflg. nogle kilder). Den første kendte ejer (fæstebonde) af Vestergaard var Jakob Thybo (Nielsen), hvis søn Niels blev født i Vestergaard i 1674.
Nu hviler min mor i fædrene jord og de to slægter, der sammenlagt levede på Vestergaard i mindst 313år er nu for evigt forenede i den jyske muld.
Vi sendte hende af sted i fartøjet "En verden af døre ved Vejs ende"!
Æret være min mors minde!
Fotoserie fra Hogager Kirke (13. august 2025)
